Slægtsforeningen Stokkildegaard

Sidste opdatering af
Slægtsbogen er den
10. april 2024
kl. 14:38

Kort nyt

 
Hjemmesiden bruger krypteret forbindelse
1. apr. 2018,
kl. 16:36
HTTPS er en krypteret udgave af HTTP. Det forhindre uvedkommende i at tage data der kommer fra webserveren til klienten.
Besøgs-tæller
1. apr. 2018,
kl. 14:54
Der er installeret en besøgs-tæller den 26. november 2017.
Den kan ses i venstre side af bunden på hjemmeside.

Gæstebogen

Webmaster   

1. apr 2018 15:16:13

Skriv en hilsen til foreningen.

Generalforsamling.

Den 08-10-2005 Stubhuset i Støvring.

Mødedeltagere:
Ca. 40, der alligevel skulle til fest - og det er rekord for en generalforsamling.

Dagsorden:

Pkt. 1. Valg af dirigent
Kaj Nørholm (ane 10) blev valgt og erklærede generalforsamlingen for lovligt indkaldt.

Pkt. 2. Formandens beretning
Bestyrelsen har vedtaget, at slægtsfester søges afholdt hver 3. år i stedet for hver 5. år, og det er nu den termin vi i dag har startet på. I årets løb er der afholdt 2 arbejdsgruppemøder i WEB-gruppen. I januar i Rødding og i august i Gråsten. Samt ordinær generalforsamling i Jægerspris i april.
Resultatet af disse møder er en hjemmeside, der fremvises i dag, samt rettelser til Slægtsbogen, der nu er til salg på papir og i elektronisk form.
Desuden er der arbejdet hårdt for at få slægtsfesten til op at stå. Af forskellige årsager, er der desværre kommet nogle afbud til festen, men vi er nu alligevel ca. 60 deltagere.
Det kniber lidt med tilmelding til foreningen.
Beretningen blev godkendt uden kommentarer.

Pkt. 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab
Anni Gori fremviste regnskabet, der dækker perioden indtil 29-9-2005, og kommenterede de enkelte poster.
Hun bemærkede til en forespørgsel, at regnskab for festen kommer med i det næste regnskab, der forelægges til den ordinære generalforsamling i april 2006.
Det blev godkendt uden kommentarer:

Pkt. 4. Behandling af indkomne forslag
Ingen forslag var indkommet.

Pkt. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Der blev valgt følgende, der sidder indtil næste Slægtsfest:

Ane 1: Anni Gori
Ane 2: Arne Otto Bak (erstatter Solveig Sørensen)
Ane 3: Ledig (Frede Andersen ønsker ikke genvalg)
Ane 4: Jane Steg
Ane 5: Hanne Mortensen
Ane 6: Per Lyngberg-Andersen
Ane 7 (1): Jens Ditlev Pedersen
Ane 7 (2): Karen Margrethe Borup (erstatter Karen Bødker)
Ane 8: Erna Stubberup
Ane 9: Ole Andersen
Ane 10: Kaj Nørholm

Pkt. 6. Valg af revisorer og suppleanter
Der blev valgt følgende, der fungerer indtil næste Slægtsfest:Revisor : Henning Ditlev Pedersen.
Revisorsuppleant: Jørgen Poulsen

Pkt. 7. Fastsættelse af kontingent
Det blev vedtaget, at kontingentet uændret skal være kr. 75 for ægtepar og kr. 50 for enlige. Der var dog en lille diskussion om, hvorfor det skulle være forholdsvis dyrere for enlige, men det følger vel den almindelige tendens i samfundet.

Pkt. 8. Eventuelt
Bodil syntes, at indbydelserne skulle sendes direkte til børnene. Jens Ditlev sagde, at de voksne vi sender til skal sende videre til deres børn. Anni Gori har ud over adresser på bestyrelsesmedlemmerne yderligere 120 adresser. Bestyrelser undersøger, om vi skal sende til flere direkte. Et problem er den store portoudgift.
Randi Gori efterlyste mødereferatet på papir for de medlemmer, der ikke har internetadgang til hjemmesiden. Undersøges.
Jens Ditlev gennemgik vedtægterne pgf. 3. 'Formål', og viste hvordan dette var i overensstemmelse med virkeligheden. Specielt fremhævede han, at hjemmesiden kan 'Udbrede kendskab til slægten..., erstatte 'Årsskrift' og bidrage til at 'Udgive optegnelser og fortællinger om slægten'. De højst 5 år mellem slægtsfester er nu reduceret til højst 3 år.

Derefter takkede ordstyreren for ro og orden. Der var ikke, som skrevet i et referat fra en anden forenings generalforsamling,
'tumultagtige diskussioner'

Tilbage

Log ind
Brugernavn (e-mail)

Kodeord
 
Hjælp



Antal besøgende: 201155

Slægtsforeningen Stokkildegaard

Erik Jepsen Steg ©